Okay
Luk
Læg i kurv
Login

Ups! Tjek om du har indtastet e-mail og password korrekt.

Du skal indtaste en e-mail adresse.E-mailen er ikke gyldig.
Hovsa! Du mangler dette felt
Nulstil mit password

Hurra! Vi har sendt dig en e-mail. Du vil snart være i stand til at logge ind!

Du skal indtaste en e-mail adresse.E-mailen er ikke gyldig.
Trendhim
MELDE DICH FÜR UNSEREN NEWSLETTER AN um Zugang zu exklusiven Vatertagsangeboten mit 20% RABATT zu erhalten
Hovsa! Du mangler dette feltE-mailen er ikke gyldig.
Bereits angemeldet?
Gib Deine E-Mail-Adresse ein, um Deine Anmeldung zu bestätigen
Hovsa! Du mangler dette feltE-mailen er ikke gyldig.
Ich möchte mich anmelden
Gratis retur 365 dages fuld returret
Gratis fragt ved køb over 299 kr
i
7199 7272 - (hverdage fra 08.00-16.00)
Alle accessories
Til jakkesættet
Smykker
Tasker & punge
Søgeresultat for ""
Luk
Se alle resultater
Gratis fragt ved køb over 299 kr
i
Trendhim
×
Sprog:
Alle kategorier
Armbånd
Barbering
Butterfly
Bælter
Halskæder
Halstørklæder
Handsker
Hatte
Lommeklude
Manchetknapper
Punge
Reversnåle
Ringe
Seler
Skægpleje
Slips
Slipsenåle
Solbriller
Tasker
Ure
Øreringe
7199 7272
Hverdage fra 08.00-16.00
Søgeresultat for ""
Se alle resultater

Vejen tilbage fra en depression

"Det var Halloween, da jeg endelig fik resultaterne. Jeg sad inde på lægens kontor, og han gik igennem dem med mig, og det føltes alt sammen som om jeg så mit liv falde fra hinanden i slowmotion. Jeg havde ingen andre planer for mit liv end som skiløber."

"Vi kaldte os selv WIT-holdet— ‘whatever it took’ var vores attitude."

Da jeg mødtes med Evan var han lige vendt hjem fra sæsonens sidste konkurrence. Vi besluttede os for at tage en kort vandretur op til en bjergryg i udkanten af den by, han bor i. Han smiler nemt, og nu og da, når han går i sine egne tanker, begynder han at gå en smule hurtigere af ren og skær vane. Men for bare tre år siden, blev hans drømme slået itu.

Som barn var Evan aldrig specielt god til sport. Så da han mødte den Canadiske skiskydningstræner fra Saskatchewan, Doug Sylvester, havde han aldrig prøvet at konkurrere i skiløb før, havde aldrig rørt de målgeværer, der bruges i sporten, og var næsten et årti bagud i forhold til konkurrenterne. Men det, sammen med at alle forventede, at han ville fejle, gav kun Evan lyst til virkelig at gøre sit bedste, øve sig endnu mere og presse sig selv til det yderste.

Enhver der gør sport til en karriere ved, at der på et tidspunkt kommer en dag, hvor de bliver nødt til at finde en ny og mindre aktiv karriere. Med det i tankerne valgte Evan at få sig en uddannelse inden for business. Han voksede op med en iværksætter-ivrig far, så han havde allerede en god forståelse for mange af grundprincipperne. Af den grund og fordi han, modsat mange af sine medstuderende, ikke var ude at feste hele tiden og var villig til at ofre sit sociale liv, klarede han sig ganske fornuftigt, selv når han gik glip af undervisningen nu og da. Han var den første i sin familie, der gik på en videregående uddannelse, så at klare sig godt og få sin bachelorgrad var vigtigt for ham.

I foråret 2013 blev Evan medlem af teamet Rocky Mountain Racers, som han deltog i konkurrencer med i anden halvdel af sin tid på universitetet. Mange af teamets medlemmer studerede, så det var ikke muligt at træne i samme grad som professionelle atleter, men de bestemte sig for at træne så meget, som de kunne. Som Evan gør opmærksom på, så svarer det til et deltidsjob eller omkring 600 til 800 timer på et år (12-22 timer om ugen).

"Vi kaldte os selv WIT-holdet— ‘whatever it took’ var vores attitude. Hvis det betød, at vi blev nødt til at flytte til den sydlige halvkugle, så vi kunne stå på ski hele sommeren, så gjorde vi det. Det handlede i bund og grund om, at vi altid prioriterede træningen højest."

Når alt falder fra hinanden

På trods af at han gang på gang var blandt de 12 bedste i landet, svarede Evans præstation ikke til det niveau han trænede på. Frustrationen nåede et punkt, hvor familien valgte et kontakte en ekspert.
Først blev Evan misdiagnosticeret med anstrengelsesudløst astma, men indhalatoren hjalp ikke og med tiden blev symptomerne faktisk værre. Efter han kort mistede bevidsheden i løbet af en konkurrence, gik Evan igennem en ny række tests og blev i sidste ende diagnosticeret med respirationssvigt.

“Jeg kan huske at det var Halloween da jeg endelig fik resultaterne. Jeg sad inde på lægens kontor, og han gik igennem dem med mig, og det føltes alt sammen som om jeg så mit liv falde fra hinanden i slowmotion. Jeg tænkte bare 'hvad?' Jeg havde ingen andre planer for mit liv end som skiløber; jeg var gået all in. Jeg ville tage til de olympiske lege og være professionel skiløber de næste seks til ti år. Jeg havde mål om at deltage i verdensmesterskaberne, og på stafethold, og være del af alle de store arrangementer. Mine planer var så tydelige, at jeg slet ikke kunne forestille mig andet. Og det var øjeblikket, hvor det hele faldt fra hinanden."

it was Halloween when I finally got the results. I was sitting in the doctor's office, and he was running me through it, and it all felt like it was in slow-motion. I'm like ‘what?’ I had no other vision of my life, other than as a skier; I was 100% in. I was going to go to the Olympics and be racing professionally for the next six to ten years. I had goals of racing world championships, and racing relay teams, and all these big events. My vision was so clear I couldn't picture anything other than that. And that was the moment where it all took a total left turn.”

Respirationssvigt er ikke en ualmindelig diagnose, men den forværres i tørre klimaer og meget kold luft; præcis de forhold den sport, han elsker så meget, kræver. Hvis han fortsatte med at konkurrere i skiløb, ville det resultere i bruskvækst, som lige så stille ville lukke af for hans luftveje og til sidst forhindre ham i at trække vejret. Evan kunne vælge at få fjernet dele af sine stemmebånd, men så ville han være nødt til at lære at tale igen eller, hvis noget gik galt, helt miste evnen til at tale. Han overvejede det seriøst, men efter at have snakket med sine forældre og træner, valgte han i sidste ende ikke at tage den risiko. I stedet vendte han ryggen til den verden, han havde dedikeret de sidste fire år af sit liv til.

Det er ironisk, at vi efter at have fået depression har det med at distancere os fra andre mennesker og undgår social kontakt, når vi har mest brug for den.

De næste måneder følte Evan sig fortabt og usikker på, hvad han skulle gøre nu, og han følte sig selvdestruktiv. Nogle dage rejse han sig slet ikke fra sengen; hans normalt sunde kost blev skiftet ud med McDonald's og chips. Nætter, der før var blevet brugt til søvn for at lade en udmattet krop komme sig, blev nu brugt på at drikke langt ud på natten. Det er i komplet kontrast til, hvordan han levede før diagnosen. Var Evan bare bevet skadet, så det ville hele efter et stykke tid, ville han måske have set anderledes på tingene. Ofte, når atleter bliver skadet, gør lægerne og trænerne noget ud af at sikre, at man stadig føler sig involveret. Den følelse af fællesskab kan være lige så vigtig for at ens bedring som at holde sig i ro for at hele fysisk, men for Evan var det ikke et spørgsmål om tid, før han fik det bedre. Han ville aldrig komme tilbage på holdet. Så stor en del af hans sociale omgangskreds var forbundet med skiverdenen, at Evan, ved at miste sporten, begyndte at distancere sig fra sine venner ved at undgå sammenkomster og ignorere deres opkald.

“Jeg sad simpelthen fast i en evig tilstand af at have lyst til at være alene og have ondt af mig selv og gruble over mine problemer og bare være nedtrykt på en eller anden måde."

Det er ironisk, at vi efter at have fået depression har det med at distancere os fra andre mennesker og undgår social kontakt, når vi har mest brug for den. Vi skubber dem væk, vi holder mest af, når det lige præcis er de mennesker, vi har brug for at have omkring os for at få et bredere perspektiv.

I Evans tilfælde havde han en overvældende tanke om, at hvis han blot kunne stå på ski igen, så ville alt blive bedre og gå tilbage til at være, som det var før diagnosen. Det var som om sporten havde været hans identitet og uden den, begyndte han at stille spørgsmål ved sit selvværd. Det virker måske absurd set udefra, men for en professionel atlet er erkendelsen af, at ens karriere er slut, meget mere alvorlig end det ville være for en amatør. Som med de fleste ting gælder det, at jo mere tid og energi, man ligger i noget - uanset om det er job, forhold eller noget helt andet - jo mere påvirker det os, når det bliver taget fra os.

Uden den nødvendige energi til et seriøst forhold, men stadig med et behov for menneskelig nærhed, begyndte Evan at date en pige, han egentlig ikke kunne lide.

“Det lyder underligt, men jeg begyndte at bruge al min tid sammen med hende, selv om jeg hadede at være i nærheden af hende, og det er ikke sundt.”

Fordi forholdet ikke reelt betød noget for ham, behøvede Evan ikke at bekymre sig om at smile eller holde samtaler kørende. Han stoppede med at bekymre sig om at tage sine nærmeste med i faldet og kunne frit gruble som han havde lyst til. Til sidst døde forholdet ud, men hans selvdestruktive adfærd fortsatte.

Vejen tilbage

“Det var ret sjovt, for jeg meldte mig til den her iron man og jeg vågnede den næste dag og tænkte 'Gjorde jeg virkelig det?' og ja, der stod godt nok, at jeg havde brugt mit kreditkort og betalt $800 for det.”

Da hans bedste ven kunne se, at Evan sat fast i en ond cirkel, fløj han fra Winnipeg for at tilbringe en uge sammen med den nedslåede atlet. Evan siger, at han ikke har været sjov at være sammen med, men hang ud sammen, læste bøger og snakkede rigtig længe om fremtiden - om hvordan, de ønskede at vokse som mennesker og udvikle sig. En nat i løbet af ugen endte sådan en samtale ud med en bucket list over alle de ting, Evan stadig havde lyst til at prøve. De lidt berusede drenge besluttede sig for at hænge listen op på væggen og kaste en dartpil efter den - og det, den landede på, skulle Evan gøre den næste dag. Evan griner mens han erindrer fra den nat, "Jeg fik 'gennemfør en ironman'," siger han, “Det var ret sjovt, for jeg meldte mig til den her iron man og jeg vågnede den næste dag og tænkte 'Gjorde jeg virkelig det?' og ja, der stod godt nok, at jeg havde brugt mit kreditkort og betalt $800 for det.”

Det hele blev bestemt ikke bedre på en enkelt nat. Eftersom han aldrig havde prøvet et triatlon før, var Evan i samme situation som da han først begyndte på skiskydning. Første gang han prøvede et stort triatlon gik det bestemt ikke fantastisk, men han kom derfra fuldt ud klar til at begynde på træning igen og motiveret til at blive bedre til den her nye sport.

Han gik tidligt i seng og stod op tidligt næste morgen for at træne, protein shakes blev igen en del af hans diæt og de tomme øldåser og pizzaæsker forsvandt fra hans værelse. Han nåede op på podiet året efter på hjemmebane. Selvom triatlon ikke var den sport, han først havde forelsket sig i, havde han stadig målet om en medalje til et verdensmesterskab. Han siger, at han stadig gerne vil være den bedste i verden en dag, men lige nu er han bare glad for at konkurrere igen.

På trods af, at han havde lagt planer for et liv efter skiløb, tog det alligevel en knusende diagnose, en mørk og deprimerende sæson og et halvt år væk fra at konkurrere, før det gik op for Evan, hvor vigtigt det er at have mere end én interesse i sit liv. Mens han før kun så en enkelt fremtid for sig selv, har oplevelsen af helt at miste sit fokus fjernet hans tunnelsyn, så Evan nu er meget mere åben overfor at udforske sine muligheder. Udenfor triatlons og træning elsker Evan at være udendørs og se, hvad han er i stand til. Han tager regelmæssigt ud i baglandet, enten alene eller sammen med venner, og nyder det perspektiv han får af at tilbringe tid i naturen. Han siger, at det får ham til at indse, hvor skrøbelige mennesker er, hvilket kun gør det endnu mere fantastisk, at vi kan være så ukuelige, når vi står overfor en udfordring.

Selv om Evan mener, han ville have fundet sin vej tilbage uden hjælp, så siger han, at det bestemt ville have taget længere tid.

Evan og hans bedste ven snakker stadig sammen hele tiden. Evan siger faktisk, at han kan tælle dagene, de ikke har snakket sammen, på én hånd. De bringer det bedste frem i hinanden og selv om Evan mener, han ville have fundet sin vej tilbage uden hjælp, så siger han, at det bestemt ville have taget længere tid.

"Jeg skylder meget af, hvem jeg er, til dem omkring mig, fordi de hjælper mig med at finde det bedste frem i mig selv"

Vi spurgte ham hvad, ud over at opretholde et netværk til støtte, han ville foreslå til nogen, der går igennem en lignende, selvdestruktiv periode.

"Det føltes næsten som at slå op. Jeg var så dedikeret til mit liv som skiløber, at de ændringer, der skete, føltes som om jeg slet ikke have nogen fremtid, fordi alt det, jeg forestillede mig, ikke var muligt længere - og det var virkelig svært at håndtere. Det vigtigste for mig er at forestille en fremtid ud over, hvad man går igennem. For mig lykkedes det ved at skrive en liste af mål, jeg ville opnå."

Mens vi går tilbage fra bjergryggen, spørger jeg ind til Evans liste; jeg er nysgerrig om, hvad for nogle andre ting, dartpilen kunne have ramt. En af de ting var at cykle i 24 timer i streg - en anden ting var at tilbringe en hel uge i stilhed. Begge de ting har Evan gjort nu. Lige nu er han i gang med at lade sit hår gro, så han kan donere det til dem, der er ramt af kræft - noget, der betyder endnu mere for ham siden han for nylig mistede sin bedstefar.

Evans liste af mål bliver ligesom ham selv ved med at gro og udvikle sig. Med alt fra parasailing i Acapulco til at sejle verden rundt er jeg ikke i tvivl om, at listen en dag vil være dækket af utallige flueben.

Gå til toppen

Betalingsmuligheder

Vi tager imod stort set alle kort. Har du spørgsmål angående betaling, så tag fat i os.

Kontakt os

7199 7272
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 08 - 16

Inspiration og fordele

Du skal indtaste en e-mail adresse.E-mailen er ikke gyldig.
Kan til enhver tid afmeldes

Aww yeah!

Velkommen indenfor i varmen!

Forvent den første mail fra os indenfor et par dage.

© 2009-2018 | Trendhim.dk | Tlf.: 7199 7272 - info@trendhim.dk | Vilkår og betingelser | CSR | Presse