Tlf: 7199 7272 Åben 9:00-17:00
Gratis fragt 1-2 hverdage
Gratis retur - 365 dages fuld returret

Smykker & accessories til mænd

65.000 glade kunder siden 2007

Trendhims historie og kerneværdier


Trendhims awesomeness filosofi


Awesomeness, er den vigtigste faktor i alt vi laver hos Trendhim. Vi sælger kun produkter vi synes er awesome. Vi leverer en kundeservice vi mener er awesome. Vi hyrer kun folk vi synes er awesome. Vi giver kunder 365 dages fuld returret, fordi vi mener det er awesome. Vi ønsker at vores kunder får den bedst mulige shopping oplevelse, og bliver forelsket i deres nye produkt. Så simpelt er det.


Læs denne historie om hvordan Trendhim kom til verden, fra barn til voksen (næsten), så godt vi kan huske den.




2007



Alle gode historier starter ved begyndelsen... Kl 4 om morgenen



Trendhim blev stiftet i slutningen af 2007, af Sebastian og jeg selv (Mikkel). Vi var blot 18 år gamle, og var i gang med vores sidste år i gymnasiet. Unge, sprængfyldte med energi, heldigvis lidt naive, og med et brændende ønske om at starte vores egen virksomhed.

Vi kom op med 2 ideer, for hvad vi troede ville være gode forretninger. En udbringningsservice af morgenbrød lørdage og søndage, og en online butik med smykker og accessories til mænd.

Man siger altid at iværksættere gør hvad end det kræver, for at få deres forretning til at blive en succes. Men uanset hvor meget vi gerne ville være enige med dette, besluttede vi hurtigt at hele idéen om at stå op klokken 4 og levere morgenbrød, ikke var vores kop te.
Og det var dét! Morgenbrød led en hurtig død, og fra asken, genopstod Trendhim.

Mikkel og Sebastian - De unge Trendhim entusiaster
Mikkel og Sebastian - De unge Trendhim entusiaster








2008



Tak mor



Med omkring 30.000kr i hårdt tjente lommepenge, på at gå med aviser og binde blomster (En historie til en anden gang), startede vi eventyret.

Med vores naivitet kun overgået af vores indre drive, sprang vi med hovedet først ned i alt der har med online handel at gøre. Kode hjemmesider, købe produkter, tage os godt af vores kunder, forsikring, regnskab, fotografering og meget mere.

Vi havde ild i maven, og ville inderligt gerne opbygge noget awesome!

Sådan så Trendhim.dk ud i 2008/2009. Det er ok, der må gerne grines :-)
Sådan så Trendhim.dk ud i 2008/2009. Det er ok, der må gerne grines :-)

Familie, venner og folk der stod os nærmest, forstod ikke altid hvad vi havde gang i. Nogle brugte hver en mulighed, på at fortælle os hvor fantastisk en uddannelse er, og hvordan det vi havde gang i, var risikabelt.
Til sidst, accepterede dog selv Sebastians mor, trods hendes stærke mavefornemmelse overfor sin søns fremtid, at vi var to unge mennesker fast besluttede på at det var Trendhim vi ville, og at vi ikke havde tænkt os at stoppe.

I dag er hun nok vores største fan, og spotter små fejl på hjemmesiden før vi gør.







2009



83m2 af Rom



Hvis nogen havde fortalt os på forhånd, at vi var nødt til at arbejde 16 timer om dagen, 7 dage i ugen, investere yderligere 70.000kr og opgive det meste af vores sociale liv i 2 år, havde vores forventninger og ønske om at starten en virksomhed måske været anderledes. Men det er her naiviteten hos to unge iværksættere med et brændense ønske, kommer utrolig belejeligt.

Fra 2007 og til 2010 havde vi begge et deltidsarbejde hos Postdanmark, der sørgede for at vi fik brød, og nogle gange endda mælk, på bordet.

Både Sebastian og jeg, vores senge, badeværelse, køkken, lager og kontor, havde hjemme i en 83m² lejlighed.

Den 83m² lejlighed hvor vi alle 3 (Sebastian, Mikkel & Trendhim) boede i et par år.billed af lejligheden på 83m2billed af lejligheden på 83m2
Den 83m² lejlighed hvor vi alle 3 (Sebastian, Mikkel & Trendhim) boede i et par år.

Rom blev ikke bygget på en dag, det vidste vi godt.

I slutningen af 2009, havde Trendhim endelig vokset sig stor nok, til at vi kunne sige vores job hos Postdanmark op, og fokusere 100% på Trendhim. Wow, sikke en følelse!

Jeg kan stadig tydeligt huske den lidt ambivalente følelse i maven, på vej hjem fra at have sagt mit job op hos Postdanmark. Det var en mærkelig blanding af ekstrem glæde, spænding, stress og nervøsitet. Var det den rigtige beslutning? Nu skulle Trendhim til at betale løn til os begge, for penge som måske ikke ville være der om 6 måneder. På samme tid vidste jeg, at nu havde vi endnu mere tid til at gøre Trendhim fantastisk.







2010



Hvem har brug for et soveværelse?



Tingene begyndte at gå rigtig stærkt. Vi udvidede med nye produktgrupper, nye lande, og på dette tidspunkt havde vi desperat brug for mere plads.
Vi havde bogstaveligt talt flyttekasser med produkter i alle hjørner af lejligheden, og vi sov begge på en madras i stuen, da alle værelser var lavet til kontor og lager.

Som de to unge single fyre vi var, besluttede vi at leje en stor villa i et familiekvarter lidt uden for byen. Naturligvis.
Vi synes det var den perfekte løsning, fordi vi dermed stadig ikke behøvede at køre til og fra arbejde, men kunne sparke røv hjemme fra solopgang til solnedgang.

Den villa vi flyttede ind i, i et roligt familiekvarter, med plads til både Trendhim og os.
Den villa vi flyttede ind i, i et roligt familiekvarter, med plads til både Trendhim og os.








2011



En ny æra



År 2011 kom snigende, og vi var nu nødt til endnu engang at flytte virksomheden, fordi ejeren af villaen ville sælge huset.

En smule ældre, en smule klogere, og stadig utrolig passioneret omkring at opbygge noget fantastisk, besluttede vi os for at leje et rigtigt 200m² lager og kontor til Trendhim.

Det nye lager i 2011. Og som du kan se, to meget glade fyre.
Det nye lager i 2011. Og som du kan se, to meget glade fyre.


Sebastian og jeg boede stadig sammen dog. Intet føltes bedre end at arbejde sammen derhjemme, side om side, alt i mens resten af verden sov.







2012



En raket er bygget til at flyve hurtigt, ikke ligeud



Vi har altid vidst, at vi gerne ville bygge mere end blot en webshop. I 2012 begav vi os ud på endnu et eventyr, at bygge det mest awesome brand med accessories til mænd. Lucleon blev født. Vi knoklede røven ud af bukserne i et par år, for at skabe noget virkelig unikt ned til mindste detalje.

Set i bakspejlet, skulle vi nok have holdt fokus på Trendhim som en regulær butik en smule længere, inden vi begav os ud i at skabe vores egne brands. Men når man har så meget ild bagi, at man næsten bliver til en raket, kan det være svært altid at styre kursen.

Til sidst har vi dog fundet den perfekte balance mellem Trendhim og Lucleon, og Lucleon er i dag en integreret del af hvem vi er, og en ledestjerne for, hvad vi gerne vil bygge mere af i fremtiden.
Men på daværende tidspunkt, tog vi nok munden lidt for fuld.







2014



Redbull og ild, det perfekte match



Da 2013/2014 kom, begyndte tingene at gå rigtig stærkt.

Trendhim blev større, og Martin blev en del af teamet som tredje partner i virksomheden. Han var lidt af en energidrik alkoholiker, og vi elskede det!

Som du sikkert nemt kan fornemme, passede Martin perfekt ind, og vi havde nogle fantastiske arbejdsdage til langt ud på aftenen. Sovende på en madras, kan jeg faktisk huske en tidlig morgen, at vågne op til lyden af Martin der åbner en dåse energidrik.

Et billede af os alle tre. Fra venstre: Martin, Sebastian og Mikkel.
Et billede af os alle tre. Fra venstre: Martin, Sebastian og Mikkel.

Vi gik også fra at pakke alle ordrer selv, til at hyre ungarbejdere og studerende til at hjælpe os med den slags, så vi kunne fokusere på at vækste forretningen.

I slutningen af 2014 havde Trendhim den seneste tid vokset hurtigere end nyvandet bambus. Vi udvidede til Norge, Sverige, Finland og Holland, alt i mens vi doblede antallet af varer i butikken. Der er ikke noget at sige til, at vi følte vi havde travlt.







2015



En fantastisk rejse



Karina og Kristof blev en del af teamet, varelageret voksede, og de 200m² lager var bogstavelig talt så trængt, at man var nødt til at gå sidelæns gennem lageret for at pakke ordrer. Vi havde praktisk talt forvandlet vores lager til ensrettede veje.

Så vi havde et team møde, tog en stor beslutning, rev rødderne op fra jorden, sagde farvel til vores elskede hjem.
... Og flyttede over på den anden side af gården :-)
Et billede af alle 5. Fra venstre, Sebastian, Karen, Karina, Mikkel, and Martin.
Et billede af alle 5. Fra venstre, Sebastian, Karen, Karina, Mikkel, and Martin. Kristof mangler på billedet, desværre.

Vi flyttede ind i vores nuværende domicil, hvor vi har plads til go-kart ræs, bordtennis bord, og masser af plads til at tænke stort.

Dagene med ungdomshybel og sove i stuen på madrasser var slut.

Man kunne fristes til at tro, at det var her hvor "de blev profesionelle". Men faktisk nærmest det stik modsatte. I den traditionelle betydning i hvert fald.

En af vores kerneværdier er Loosey Goosey, og det er noget som betyder meget for alle hos Trendhim. Vi besluttede for lang tid siden, at vi aldrig ville blive professionelle bare for at være professionelle. Hverken som virksomhed eller personligt. At vi altid ville snakke med vores kunder på et nede-på-jorden niveau, menneske til menneske. At vores ansatte skulle være som ét stort team. At vi altid ville prøve at vokse så meget som muligt, både som virksomhed og individuelt.

Vi ønsker at bygge den mest fantastiske virksomhed, både for vores kunder og vores ansatte.








2016



Wow, så skete der godt nok en del



Aahh, 2016, sikke et år at arbejde hos Trendhim. Der skete så mange utrolige og udfordrende ting, så det er svært at vælge, hvilke vi skal fortælle dig om.

Men lad os starte med landene. Efter at have brugt en hel måned på at komme os over julen og lave research på vores dejlige, europæiske naboer valgte vi i begyndelsen af februar at sætte os ned omkring bordet i vores frokoststue. Her skulle vi tage den endelige beslutning om, hvilke to lande, ud af 11 mulige fra vores research, vi skulle åbne. Her var der så nogen, der sagde: "Jamen, hvorfor kan vi ikke åbne alle sammen?".

Så det endte vi med at gøre. To uger senere var 43 oversættere i gang med at oversætte hele hjemmesiden, inklusive 3.000 produkter, på otte sprog, som dækkede 11 markeder.

Mens vi åbnede landene, fortalte vores kunder os, at de manglede endnu flere produkter at vælge mellem, så vi satte os et mål om at gå fra 3.000 til 5.000 unikke produkter online inden årets udgang. Nu havde vi jo trods alt også alt den lagerplads, som skulle udfyldes. Vi nåede målet i midten af november, og nu er lageret fyldt til bristepunktet. Det er lidt sjovt, at vi troede, de 1.000m2 ville være nok til de næste år. Hold op, hvor tog vi fejl!

Men vent, der er mere! I begyndelsen af september valgte vi at åbne en fysisk butik inden jul. Men at sige, at det var sværere, end vi havde forventet vil være en kæmpe underdrivelse! At designe stedet, få fat i displays, hylder, stativer, glascovers og alt andet, der skulle bruges. At finde den rigtige lokation, vælge produkter til butikken, opstille produkterne på en præsentabel måde og ansætte personale. Det hele krævede så meget tid, at man næsten ikke forstår det, og jeg bliver næsten forpustet bare ved tanken om det. Det lykkedes os dog at klare det, og butikken blev godt modtaget af vores hjemby, Horsens.
Trendhim-butikken i Horsens
Den første Trendhim-butik.

Når alt det så er sagt, så har den mest berigende del af 2016 været menneskerne. Vi føler os heldige med at være blandt flere hårdtarbejdende, omsorgsfulde, ansvarlige og effektive mennesker end nogensinde før. Rent faktisk består hele Trendhim-holdet nu af over 50 personer. Nogle er her på deltid, andre på fuld tid, men de er alle lige fantastiske. Vi forsøgte at få alle ind på kontoret til en "billede-dag", men den opgave var ret svær, så indtil videre må du nøjes med 26 af os :-) Trendhim-holdet
Trendhim-holdet, glade og fjollede.







2017


Store planer, med en smule fjolleri



Vi har store planer for 2017 :-) Blandt andet vil vi skabe verdens bedste købsoplevelse for vores kunder.

Betyder det så, at vi vil arbejde bagdelen ud af bukserne i år? Ja, det gør det, men det betyder ikke, at vi ikke også kan have det sjovt på samme tid. At arbejde og have det sjovt er en del af dagligdagen hos Trendhim, hvilket for nylig førte til vores nye 404-side, der har denne fede gif :-)
Mikkel hopper
Bare rolig, ingen Mikkel'er kom til skade under optagelserne til denne video.


Det var alt for nu. Men følg fortsat med, for der kommer til at ske meget, meget mere!




Tusinde tak, fordi du læste vores historie. Og tusinde tak for at være en del af Trendhim, på den ene eller den anden måde.


Trendhims kerneværdier


Vores kerneværdier er vigtige for os. De er noget vi gør vores bedste, for at udleve hver dag, både som mennesker og som virksomhed. Vi vil gerne have et bedre forhold til vores kunder, ved at vise hvem vi virkelig er.



#1: Vi leverer wow


valueprop
Alle der har været en kunde, skal ønske at handle os Trendhim igen. Vi løser problemer hurtigt, nemt og effektivt. Der er WOW oplevelser og Trendhim sjæl i alt, hvad vi laver.


#2: Loosey goosey


valueprop
Følger ikke samfundets regelsæt og forventninger. Meget afslappet. Vi kommunikerer altid flinkt og med en 'nede på jorden' måde med vores kunder. Menneske til menneske. Vi er ikke profesionelle bare for at være det. Vores humor og personligheder skinner igennem i alt, hvad vi laver.


#3: Vi har det sjovt


valueprop
Et sjovt miljø giver glade mennesker. Hos Trendhim har vi det sjov og ballade, men vi ved også, hvornår der skal arbejdes hårdt. Trendhim er et helt særligt sted at være.


#4: Vi er effektive


valueprop
Vi er altid klar på forandring, fordi forandring er udvikling. Der er aldrig langt fra idé til handling, og vi gør ting færdige i dag, som andre udskyder til i morgen. Vi er 'first movers'.


#5: Vi kæmper som et hold


valueprop
Trendhim arbejder som et stort team. Alle træder til, når det er nødvendigt. Vi lytter til alle og alle ideer bliver hørt.


#6: Hakuna Matata


valueprop
Ingen bekymringer.




Mød teamet



Sebastian
Regnskab & design
Martin
Tekniske sager
Mikkel
Indkøb & brands
Karina
Kundeservice
Kristof
Europæisk vækst



Praktiske informationer


Trendhim ApS
VAT: DK32261930
Fuglevangsvej 48
DK-8700 Horsens
Denmark

E-mail: info@trendhim.dk
Telefon: +45 7199 7272

Lidt mere om os


Miljøvenligpakning

Fandt du ikke det du ledte efter?

Kontakt os - Vi snakkes!

Send os en email

71 99 72 72

Vi er klar alle hverdage 9:00-17:00