Det her elastiske lærred-bælte er perfekt til en aktiv livsstil. Vandrere, lystfiskere og gartnere har brug for noget, der holder bukserne op, men giver sig, når man bøjer sig, sidder ned, kæmper med en ørred eller trækker ukrudt op af jorden.
Med en længde på 130 cm passer bæltet de fleste. Hvis du vil undgå at have en lang ende viklet akavet rundt om livet eller hængende halvvejs ned til knæene, kan du tage spændet af og skære en del af bæltet for permanent at forkorte det. Men husk ikke at afkorte det for meget - der skal jo gerne kunne laves plads, når risalamanden sættes på bordet. Og til påske, nytår, fødselsdage eller en af de mange andre undskyldninger for at spise lidt ekstra.
Designet i Danmark. Fremstillet i Holland.
ID: 23352