Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr-
Kontakt os

Helbredende armbånd til mænd – Hvad betyder smykkesten

Med smykkesten, der lover alt fra fokus og mod til intellekt og kærlighed, kræver det tålmodighed og viden at vælge det, der er bedst til dit håndled. Vores omfattende guide gennemgår hvad, der gør helbredende armbånd med smykkesten til noget særligt, og viser dig hvordan, du vælger det rigtige armbånd for dig.

Det er nemt at tro, at smykkesten kun er for new age-udøvere og fyre, der kan kende forskel på downward dog og Paripurna Navasana. Men troen på stenenes kræfter er noget, der er dukket op igen og igen i verdenshistorien.

For vikingerne (selvfølgelig nævner vi vores forfædre som eksempel) blev karneol-, jet-, granatsten og rav værdsat for deres skønhed og de mystiske egenskaber, vikingerne mente de besad. Nu til dags tror folk stadig på, at visse smykkesten kan hjælpe med alt fra fordøjelse til selvsikkerhed.

Uanset om du leder efter et armbånd med smykkesten pga. dets magiske egenskaber eller fordi, det ser godt ud, så gennemgår vi her mysteriet bag de legendariske halvædelsten og hjælper dig med at finde den, der bedst fortæller din historie.

Før vi går i gang er det vigtigt at bemærke, at vi skriver om stenene og deres helbredende egenskaber udelukkende for anekdotisk information. Hvis du oplever en situation, hvor der er behov for reel fysisk, mental eller emotionel hjælp, så konsulter venligt din læge eller certificerede terapeut.

1 Helbredende armbånd til mænd – hvad betyder smykkesten1.1 Hvad er forskellen mellem ædelsten & halvædelsten?1.2 Hvad er forskellen mellem krystaller & sten?1.3 Hvorfor bære helbredende armbånd?1.4 Sådan finder du det rette armbånd til dig1.5 Sådan rengør & oplader du helbredende stenarmbånd1.6 3 ting at være opmærksom på, når du shopper helbredende armbånd med smykkesten1.7 Helbredende armbånd & din historie

Hvad er forskellen mellem ædelsten & halvædelsten?

Når du shopper efter helbredende armbånd eller ethvert armbånd med stenperler, vil du utvivlsomt støde på ‘ædelsten’, ‘halvædelsten’ og de mere vage ‘smykkesten’.

Det er vigtigt at vide, hvad de 3 ord betyder – og hvad (om noget) de har til fælles – for at finde den rette accessory til din samling.

Hvad er ædelsten?

Opdelingen mellem ædel- og halvædelsten betyder ikke, at den ene er vigtigere end den anden. Det betyder til gengæld, at ædelsten er mere værdifulde end halvædelsten. Vigtigheden er en noget mere subjektiv vurdering.

Der findes 4 typer ædelsten: rubiner, safirer, smaragder og diamanter. De er altid dyrere end halvædelsten.

Hvad er halvædelsten?

Enhver sten, der ikke er ‘ædel’, kaldes en halvædelsten. De er typisk nemmere at finde og bruges ofte til at lave smykker.

Halvædelsten inkluderer: ametyst, aventurin, kalcedon, chrysocol, citrin, granat, hæmatit, jade, jaspis, lapis lazuli, malakit, obsidian, onyks, rhodonit, tigerøje, topas, turkis og en lang række andre.

Hvad er smykkesten?

Nu hvor definitionen af ædel- og halvædelsten er på plads… hvad er så en smykkesten?

Enhver sten, der er blevet udskåret og poleret, kaldes en smykkesten, når den bruges til udsmykning. Smykkesten kan være lavet af mineraler, sten eller sågar rav.

Enhver ædel- eller halvædelsten, der er udskåret, poleret og båret som smykke, er også en smykkesten. Faktisk kan ethvert mineral udvalgt for dens skønhed og båret i en halskæde, ring eller et armbånd kaldes en smykkesten. Nogle smykkesten er organiske, f.eks. en perle eller rav. Vi danskere ved en ting eller to om rav, fordi træharpiks fra stenalderen stadig kan findes langs vores kyster.

Hvad er forskellen mellem krystaller & sten?

Medmindre du er en geolog, er du nok mere interesseret i stenens egenskaber – de ‘magiske’ egenskaber den angiveligt har – end den videnskabelige klassifikation. Men for dem af jer, der er interesserede, er den primære forskel mellem sten og krystaller, at krystallen består af en enkelt krystal (ét materiale). Krystaller har facetter på overfladen og er typisk klare nok til at se igennem.

Sten er generelt lavet af en sammensætning af mikroskopiske krystaller. F.eks. granit, som er lavet af en masse krystaller – inklusive kvarts – sat sammen.

Når det er sagt, bliver ordet ‘sten’ også brugt til at beskrive helbredende krystaller. Forvirret? Bare rolig. Det vigtigste at holde øje med er hvorvidt, du kan lide stenen/krystallen eller ej. Kan du se den som en del af din historie? Hvis svaret er ja… så er det lige meget om det er en ædelsten, smykkesten eller bare en sten, du fandt på en vandretur.

Hvorfor bære helbredende armbånd?

Uanset om du tror på smykkestens helbredende kræfter eller ej, så er det umuligt at benægte den stil, det rette armbånd skaber på dit håndled.

Hos Trendhim tror vi på, at accessories har evnen til at hjælpe med at fortælle din historie – at definere et øjeblik og hjælpe dig med at udtrykke dig selv. Hvis det ikke er nok, er der også en verden fuld af mennesker derude, som tror på at sten kan gøre alt fra at skabe balance til at helbrede.

For mange er et helbredende armbånd med halvædelsten en måde at beskytte, udrense og udløse negative energier, der kan ske at have dig fanget i en ond cirkel. Se f.eks. på hæmatit-sten. Det er en sten, som siges at have en stærkt jordforbindende energi, som udvikler bærerens fokus og koncentration. Med et hæmatit-armbånd om håndleddet er du konstant i kontakt med stenene, som nogle mener vil hjælpe dig med at forblive rolig og fokuseret.

Mange helbredende armbånd siges at være forbundet med chakraerne. Det er de 7 energicirkler, der ifølge Hinduismen følger rygsøjlen. Ligesom de fleste ting her i livet, kan de være ude af balance. Ved at bære sten og krystaller siges det, at balancen kan gendannes og opretholdes, og energien kan flyde frit. Med et chakra armbånd vil du ofte se 7 stenperler i forskellige farver, hver forbundet med en unik chakra.

Virker helbredende sten?

Det er det første spørgsmål, vi stillede, da vi begyndte at dykke ned i emnet… og for at være ærlige, findes der ikke nogen videnskabelige forskning, der siger, de virker. Men ligesom alle ting, der ikke er bare sorte-hvide, afhænger deres kræfter af, om du tror de virker eller ej.

Det er ikke vanvittigt at tro, at sten og krystaller har energi, og derfor er i stand til at hjælpe med at balancere livet. Se f.eks. på dit herreur. Hvis du bærer et, der er batteridrevet med kvartsværk, bruger det sandsynligvis en krystal til at holde styr på tiden.

Batteriet sender elektricitet til kvartskrystallen via et elektronisk kredsløb, hvilket forårsager vibrationer med en præcis frekvens (32.768 gange/sekund). Kredsløbet tæller vibrationerne og skaber elektriske impulser hvert sekund. Impulserne driver den lille motor, som drejer på urets visere – og holder på den måde præcist styr på tiden (indtil batteriet dør).

Det er derfor ikke umuligt at forestille sig, at det at bære armbånd med smykkesten eller krystaller kan have en effekt. Energien du udsender hver dag, interagerer måske med stenene på en måde, der får dem til at udløse deres energi tilbage til dig i en anden tilstand. Det er en dialog mellem din krop og armbåndet. En der måske vil være en positiv indflydelse på din historie.

Sådan finder du det rette armbånd til dig

Det kan være overvældende at skulle vælge en smykkesten ud fra dens energi eller helbredende egenskaber. Før du køber dit næste armbånd, så brug lidt tid på at udforske stenenes iboende egenskaber. Beslut dig for, hvorfor du vil have det og hvad, du håber det tilføjer til dit liv.

Husk: Når det gælder accessories, er der ikke noget hierarki af smykkesten og krystaller. Vælg det armbånd, der bedst indbefatter dine intentioner og i sidste ende matcher den historie, du vil fortælle. Og det er en bonus, hvis armbåndet også ser godt ud.

Tag et kig nedenfor på de mest populære smykkesten til helbredende herrearmbånd. Find det, der udtrykker hvad end, du føler, du mangler (eller kunne bruge mere af) i dit liv.

Informationen nedenunder er udelukkende for anekdotisk information. Hvis du har brug for fysisk, mental eller emotionel hjælp, så konsulter venligt din læge eller certificerede terapeut.

Sten & deres betydninger

  • Hæmatit - Fokus – De her sten siges at styrke forbindelsen til jorden og give øget mod. Den siges også at være en kraftfuld sten til at stimulere fokus og koncentration.
  • Agat - Selvsikkerhed – Agat bliver brugt som en beskyttende sten, der giver øget visdom, mod og koncentration.
  • Ametyst – Jordforbindelse – Ametyst-sten siges at skabe jordforbindelse for bæreren og forbedre kreativitet og passion. Den menes at styrke intuition og hjælpe med at gå fra tanker til handling.
  • Tigerøje – Mod – Selv navnet på den her sten lyder hårdnakket. Tigerøjesten tænkes at opbygge selvsikkerhed, bringe held og lykke, og give mod i hårde tider.
  • Lava – Styrke – Ligesom den fyrige væske, der skabte dem, er lavasten symboler på styrke og beslutsomhed. Du kan måske gavne af at tilføje et par dråber æterisk olie til dine lavastensperler. Fordi de er porøse, kan de holde på olien og frigive den i løbet af dagen for en ekstra bonus i form af aromaterapi.
  • Jaspis – Stabiliserende – Jaspis-sten menes at give ro i sindet og absorbere negative vibes. De her halvædelsten tænkes desuden at opfordre til sandfærdighed og organisering… ikke dårligt af et armbånd.
  • Onyks – Styrke – Onyks er en af de mest velkendte smykkesten og bæres for styrke. Det er en sten, der sige at give selvtillid og mod, selvkontrol og visdom.
  • Unakit – Selvkærlighed – Unakit menes at fjerne negativ energi og tilskynde selvaccept og helbredelse.
  • Lapis Lazuli – Anti-stress – Lapis Lazuli smykkesten bliver båret for at frigøre stress og opfordre til medfølelse, sandfærdighed og selvsikkerhed.

Sådan rengør & oplader du helbredende stenarmbånd

Uanset hvor magisk eller kraftfuldt, du mener, dit armbånd er, kan det ikke benægtes, at det bliver beskidt. For at rengøre et perlearmbånd, skal du forsigtigt skrubbe med en blød klud dyppet i varmt vand med en smule mild sæbe tilføjet.

Forskellen på at bære et armbånd med helbredende sten vs. et med ‘almindelige’ stenperler er intentionen bag. Hvis du bærer det udelukkende pga. hvordan, det ser ur, er det nok at holde det rent og følge vores tips her. Men hvis du har valgt dit for hvad du håber, stenene kan tilføje til dit liv… bør du måske overveje at lade det op.

Hvis du allerede er skeptisk omkring helbredende sten og armbånd med betydning, så hjælper de følgende tips til opladning dig nok ikke. Men de skader heller ikke.

Opladning af stenene i dit armbånd er en fancy måde at sige, at du hjælper med at gendanne de magiske egenskaber, stenene kan ske at have. Der findes 2 simple måder at lade smykkesten op: måne og salvie.

Den nemmeste måde at oplade helbredende smykkesten er ved at bruge lyset fra en fuldmåne. Alt du behøver at gøre, er at placere dit armbånd i direkte månelys og vente 6-12 timer. Det kan måske tage mere end en enkelt nat… f.eks. i løbet af den danske sommer, hvor nætterne er korte.

En anden måde at lade dem op er at tvære de helbredende sten ind i salvie. Start med at sætte ild til en salviepind og puste den ud, så den ulmer. Hold dit armbånd i røgen og drej det rundt, så hver perle bliver dækket.

En fordel ved begge de to metoder er, at de hverken skader eller misfarver perlerne.

3 Ting at være opmærksom på, når du shopper helbredende armbånd med smykkesten

  1. Pris – Så længe du ikke bærer diamanter på dit håndled, bør ingen smykkesten få dig ned i det røde. De fleste af de her sten er ikke sjældne (på trods af deres formodede kræfter), så prisen burde ikke holde dig fra at finde det armbånd, der virker for dig.

  2. Pasform & Lås – Uanset hvor mange kræfter, stenene siges at have, eller hvor meget du håber, de virker – Hvis armbåndet ikke passer eller bliver siddende på dit håndled, er det ikke det værd. Når du shopper online efter et herrearmbånd med smykkesten eller et med helbredende sten, så sørg for at læse produktanmeldelserne eller kontakte kundeservice for mere information omkring, hvordan du opnår den rigtige pasform og hvor sikker låsen er.

  3. Ægthed – Det her er en af de vigtigste faktorer at tage højde for, når du shopper efter et perlearmbånd med helbredende smykkesten eller krystaller. Ægtheden af de naturlige sten er hvad, der får dit armbånd til at skille sig ud fra et, der ikke er naturligt. Mange sten du finder på markedet, er blevet varmebehandlet eller farvet. Det er ikke usædvanligt at gøre det, men det er noget, du bør være opmærksom på.

Helbredende armbånd & din historie

Fra middelalderen til indfødte amerikanere: Ædelsten og halvædelsten er længe blevet brugt som helbredende og kraftfulde genstande. Der er ikke nogen videnskabelige studier omkring den egentlige effekt af at bruge krystaller og sten til helbredende formål, men der er studier, der peger på placebo-effekten, der sker med den her type smykke og tror på, det har en effekt.

Måske er dét, hvad et helbredende armbånd i virkeligheden handler om – den historie, du har lyst til at fortælle dig selv.

Armbåndet du vælger og stenene på det, bliver en del af din rejse gennem livet. Hvis du bærer det for selvsikkerhed eller fokus, så er det ikke noget, der kommer andre ved. Det vigtigste er, at du gør det for dig selv… magiske kræfter eller ej.