365-dages returpolitik
Fragt 29 kr - Gratis over 349 kr
- Se muligheder
8987 8560 - (hverdage fra 08.00-16.00)
Vi får mange spørgsmål om, hvordan man bedst vedligeholder armbånd til mænd. Fra rustfrit stål til perler og læder: vores tips nedenfor viser dig nogle få simple ting, du kan gøre for at holde dine armbånd lige så pæne og nydelige som den dag, du modtog dem.
Armbånd er i fare hele året. Fra at synke til bunden af havet ligesom slutningen af Titanic (beklager spoileren) til at flyve af under et voldsomt spil strandvolley – ulykker er svære at undgå. Dit armbånd har brug for hjælp til at holde sig i tiptop stand.
Den eneste måde at garantere, at dit armbånd hverken forsvinder eller bliver beskadiget, er aldrig at have det på. Men hvem har lyst til det?
I stedet for at undvære pynt til håndleddet, kan du følge 5 simple tommelfingerregler for at holde dit armbånd sikkert og lige så flot som den dag, vi sendte det til dig. Og i tilfælde af, det bliver beskidt, er det godt at have læst vores tips nedenfor til at rengøre dit armbånd.
Tag armbånd af, før du svømmer i havet eller motionerer. Ikke nok med at saltvand beskadiger de fleste armbånd – skinnende ting kan også tiltrække hajer . Endnu en god grund til ikke at svømme med armbånd på! Sved er desuden ikke godt for sterlingsølv, læder og perlearmbånd.
Tag armbånd af, før du svømmer i en pool eller ligger i blød i badekarret. Du drømmer måske om at slappe af ved poolen, dækket i bling-bling som om du er i en rap-video. Men hvis du rent faktisk hopper i poolen, bliver dine drømme nødt til at blive ændret.
Klor beskadiger og misfarver mange metaller (selv rustfrit stål) og kan nedbryde den polerede finish på mange smykkesten.
Tag armbånd af, før påføring af fugtighedscreme, solcreme, selvbruner eller cologne. Se dit armbånd som prikken over i'et og tag det på efter, du har påført cremer osv. De har det med at finde vej ind i sprækker, tilstoppe låse og dække perler – alle sammen ting, der ikke er godt for dit armbånd.
Tag armbånd af, hvis du sidder i direkte sollys. Det betyder ikke, at du ikke kan bære dit armbånd udenfor. Men tag det af, hvis du ligger og soler dig ved stranden eller poolen.
Sollys kan blege visse materialer og kan gøre at plast (som f.eks. det elastiske bånd, de der tigerøjesten sidder på) svækkes og går i stykker.
Rengør dit armbånd regelmæssigt. Sved, kropsolier og fingeraftryk kan dæmpe armbåndets glans.
En simpel rengøringsmetode for de fleste armbånd til mænd (bortset fra dem i læder) er at tilføje en dråbe mild sæbe eller to til varmt vand og så bruge en blød klud eller tandbørste. Vask forsigtigt armbåndet og tør det godt og grundigt med en blød klud.
Opbevar dit armbånd sikkert. Opbevar armbånd et sted, hvor de ikke ridser hinanden. Smid dem ikke i en bunke ovenpå kommoden eller i sokkeskuffen. Investér i et smykkestativ – vi har nogle, der ser maskuline ud og ikke ligner dem, din tante bruger.
Og når du tager det af ved stranden eller poolen, så undgå at opbevare det i en plastikpose. Varme og fugt kan føre til, at skimmelsvamp og meldug gror på dit armbånd – især hvis det er lavet af læder!
Vi bliver tit spurgt om, hvordan man bedst tager sig af sine perlearmbånd. Selv om kvaliteten af perlerne er den største faktor i armbåndets levetid, er det også værd at overveje, hvad du kan gøre for at holde dit armbånd i live så længe som mulig.
De her smykkesten er kendt for at falme eller misfarves ved længerevarende udsættelse for sollys: Opal, Safir, Ametyst, Ametrin, Turkis, Karneol, Citrin, Kunzite, Rosenkvarts og Røgkvarts.
Sten der ikke falmer eller mister farve i solen inkluderer: Lava, Howlit, Jade, Lapis Lazuli, Sort Onyks, Sort Obsidian, Jasper and Malakit.
Både klor og saltvand kan skade perlerne eller elastikken/metaltråden, der holder armbåndet sammen. Vi anbefaler altid at tage perlearmbånd af, før du svømmer.
Mange smykkesten er blevet behandlet på en eller anden måde. Enten med høj varme (varmebehandlet), stråling (bestråling) eller udfyldning af sprækker med farve og voks for at skjule fejl og mangler (imprægnering). Alt sammen i et forsøg på at få stenen til at se perfekt ud til en fornuftig pris.
Selvom de her behandlinger ikke i sig selv er dårlige, gør de stenen mere modtagelig for saltvand og kemikalier i poolen. Jo mere behandlet en sten er, jo mere sandsynligt er det, at den vil falme eller blive misfarvet. Hos Trendhim bruger vi mange natursten, der bare er polerede – uden nogen ekstra behandling.
Ud over stenperler kan saltvand også svække elastikbåndet, der holdet perlerne sammen, og få det til at gå i stykker. Vand kan desuden få metaltråden, som findes i nogle perlearmbånd til mænd, til at ruste og forringes.
Rustfrit stål er kendt for at være slidstærkt og holdbart, men der er stadig nogle få ting, du kan gøre, som hjælper betydeligt med at øge dit armbånds levetid.
Nej, du bør ikke svømme med et rustfrit stålarmbånd på. Ja, metallet er holdbart, stærkt og modstår rust, men kemikalierne i en pool med klor og saltet i havet kan få dit armbånd til at plette.
Og husker du, at skinnende genstande kan tiltrække hajer? Tja… det er noget, der hurtigt ødelægger en tur til stranden.
For ikke at nævne den skade, saltvand og klor kan gøre på de dele af armbånd, der ikke er lavet af rustfrit stål – f.eks. låsen. Hvis du absolut vil bære et stålarmbånd, mens du svømmer i havet, så vælg et med kirurgisk, 316L rustfrit stål og tør det grundigt bagefter.
Den primære grund til ikke at bære armbånd og smykker i rustfrit stål i en pool er, at kloret kan nedbryde metallets overfladelag. Det er kromet i rustfrit stål, der reagerer med oxygen og skaber et tyndt, usynligt lag kromoxid på overfladen. Det her ‘passive lag’ er det, der gør, at rustfrie stålarmbånd kan modstå rust.
Når klor æder igennem laget af kromoxid, bliver stålets indre sårbart overfor rust og går i sidste ende i stykker. Game over.
Fra jakkesæt til hættetrøjer: Læderarmbånd til mænd kan gøre dit armbånd enten mere eller mindre casual. Behandl dine godt og du vil se, at de er et perfekt match til alt i dit klædeskab. Behandl dem dårligt og du vil ende med en tør, krympet accessory. Eller værre… en dækket med mug.
Svaret er nej: Du bør ikke svømme med et læderarmbånd på. Lad ikke læderets robuste, rå udseende narre dig – vand er ikke en ven.
Tag et kig på de top 3 grunde til, at du ikke bør svømme med et læderarmbånd (eller -halskæde eller -jakke!) nedenfor.
Læder mister sine naturlige olier og krymper, hvis du svømmer med det.
Læderet kan miste sine olier, hvis du bærer det i bad eller mens du svømmer i en pool eller havet. Det kan også ske, hvis dit armbånd bliver gennemblødt i regnen. Når olierne er væk, står du tilbage med et læderarmbånd, der er stift, revnet og krympet.
Læder kan misfarves, hvis det bliver udsat for for meget vand. Det sker måske ikke den første dag, men efter det har været gennemblødt i længere tid kan farven på dit læderarmbånd falme eller forsvinde helt.
De fleste læderarmbånd har sine farver fra maling eller farvning. Hvis du konstant svømmer eller bader med dit armbånd, kan det få farven til at falme.
Hvis du behandler det godt, vil dit læderarmbånd ikke lugte. Hvis det gør, har det brug for at blive gjort godt rent og lufttørret. Det indikerer desuden, at du har det på for meget uden at give det tid til at ‘ånde’.
Læder er et porøst materiale og absorberer sved, olier og skidt. Det kan ikke undgås… det vil ske.
For at passe godt på dit læderarmbånd, bør du undgå at bære det, mens du sveder (f.eks. når du træner) og altid tage det af, før du lægger dig til at sove.
Smykker så varme, at de smelter
Smykker i rustfrit stål af kirurgisk kvalitet inspireret af det smukke ved smeltende voks.
Lev livet i fart
Ure inspireret af racerløb. Det er kun farligt, hvis du ikke ved, hvad du laver.
Til alle dine eventyr
Let og pålidelig, behagelig under bevægelse. Scout er skabt til at udforske.
En unik urskive på hvert ur
Naturlig perlemor giver hver urskive et tydeligt mønster, som gør dit ur unikt.
Husk på døden – Memento Mori
Intet husker os på at leve i nuet mere end en påmindelse om livets uundgåelige afslutning.
Det bedste er blevet endnu bedre
Vores mest populære ur har fået lidt af et ansigtsløft baseret på feedback fra vores kunder. Vi er stolte af at præsente...
Kørehandsker i ægte fårelæder
Kørehandsker forbedrer dit greb og giver dig bedre kontrol. Disse er touchscreen-kompatible.
Det mest letlæselige skeletur
Forsvind væk i urværkets hypnotiske dans uden at overse tiden.
Den rå kant af din smooth stil
Inspireret af den rustikke atmosfære i bylandskaber og de former, der bygger vores verden.
Årets trending accessories til mænd
Vi tager et kig på de seneste trends inden for herreaccessories.
Hvad dine fingre betyder
Der findes en jungle af information om, hvilke fingre du skal bære ringe på. Her er en guide.
Hvad er automatiske, mekaniske ure
Alt, du behøver at vide om en af menneskets vigtigste opfindelser samlet på ét sted.
Sådan designede vi Ryka uret
Vi har designet Ryka til at være stærk og praktisk. Det blev smukt ved et tilfælde.
Hvordan vi designede Memento Mori kollektionen
Vi designede Memento Mori som et statement - en påmindelse om at leve livet fuldt ud. Flere designs slutter sig nu til b...
Sådan designede vi Dante kollektionen
Perfektion er gradvist voksende. Lær om, hvad der inspirerede Dante kollektionen, og få et kig på dens kommende forbedri...
Den ultimative guide om accessories til mænd
Din one-stop shop for information om mænds accessories af enhver art. Eller... de fleste slags.
Forlovelsesringe til mænd - din ultimative guide
Fra hvorfor til hvordan til hvilken slags. Alt hvad du behøver at vide om forlovelsesringe til mænd.
Halskæder i lag - den ultimative guide til mænd
At bære halskæder i flere lag er en superpower indenfor stil. Lær om finesse og hvordan du undgår at overgøre det.