Hvordan og hvorfor vi designede Traveller's Kollektionen
Det er naturligt at begære det, vi ikke kan have. Det samme kan ikke siges om at kigge på en mark og vide, at man ikke kan krydse den. Over et år i lockdown har fyldt os alle med, hvad vores afskårne tyske naboer kalder 'fernweh' - en "afstandspine" som på dansk kun kan kaldes rejselyst, selv om det intet siger om smerten.
Vi er opdagelsesrejsende. Uanset hvor dybt vi planter vores rødder et sted, vil vi altid kunne høre stemmen, der hvisker om eventyr. Det er derfor, vi rejser. Og stemmen er hvad, der inspirerede Trendhim teamet til at designe Traveller's Kollektionen.
Som rejsende satte vi os for at designe ting, der taler til den vandrelystne, som savner friheden til at udforske. Vi fandt blyant og skitsebøger frem og gik i gang.
De mest ikoniske rejsesymboler er kompasset og kortet, og deres runde form gjorde muligt at lave nogle interessante kombinationer og komplementerende designs.
“Fri som en fugl,” som man siger, når man vil udtrykke essensen af den rejsendes ånd. Trendhim teamet designede vingevedhænget for at repræsentere denne længsel efter frihed. Mange andre er på vej, alle inspirerede af vores nomadiske arv og ophobede lyst til at opleve verden.
Når fasen med papirdesigns er færdig, flytter Trendhim teamet dem ind i den tredje dimension. Nogle gange kan noget, der ser fantastisk ud i en skitse, simpelthen ikke fungere i 3D. Og hvis det ikke fungerer i 3D, fungerer det nok heller ikke på dig. Nogle designs ryger i papirkurven, men det gør kun de overlevende designs stærkere.
Når modellerne er klar, 3D-printer vi elementerne for en nærmere inspektion. Igen, hvad der virker i 3D, virker ikke altid i virkeligheden. Denne proces lader os identificere svage led og upræcise detaljer eller designfejl. F.eks. fandt vi ud af, at låsen var for lille, da vi printede elementerne for et af vores armbånd.
Ved at identificere problemerne gennem en inkrementel designproces forhindrer vi dem i at ende i din pakke.
Prøveprodukter fra vores leverandør kan se anderledes ud end de 3D-printede designs. Metallets glans kan overdøve detaljer eller fremhæve mindre fejl. Det er endnu en iterativ proces, og vi går ofte igennem flere prøveprodukter, før vi får alle detaljerne helt på plads.
VI fokuserer nu på holdbarheden af stålet og dets belægning for at sikre, det er klar til en mand med en aktiv livsstil, som lige er blevet sluppet ud i verden igen. Stresstests af leddene sikrer, at de holder til hvad end, du udsætter dem for, og slidprøvning af belægningen garanterer, at du aldrig behøver at tage armbåndet af, før du hopper i vandet.