Hvad det er, hvordan det fungerer og hvorfor du skal være opmærksom på det.
Lad os få én ting på plads – UV-beskyttelse har intet at gøre med, hvor mørke dine solbriller er. Polarisering er en helt tredje faktor. Når du skal vælge det helt rigtige par solbriller, er det vigtigt at overveje alle disse features. Men det kan være svært at finde frem til, og forstå, den nødvendige information. Så har finder du alt, hvad du bør vide om solbriller med UV-beskyttelse.
Som næsten alt andet i universet, er lys en bølge. Bølgelængden bestemmer den farve, vores hjerne tildeler de bølger, vores øjne registrerer. Synligt lys har en bølgelængde på 400-700 nanometer (nm) - 700 er rød og 400 er violet. Dette elektromagnetiske spektrum er det, vi ser som farver.
Bølger over 700 er infrarøde. Vi ser ikke infrarødt lys, men vi mærker det som varme på vores hud. Bølger under 400 er ultraviolette. UV-stråler er opdelt i tre kategorier, UV-A (315-400 nm), UV-B (280-315 nm) og UV-C (100-280 nm). Størstedelen af UV-C blokeres af ozonlaget, når det kommer ind i atmosfæren. 95% af den UV-stråling vores hud lider under, er UV-A, der også påvirker aldring af huden. 5% er UV-B, der forårsager hudforbrændinger. Både UV-A og UV-B skader DNA'et i dine hudceller og forårsager mutationer, der blandt andre sundhedsrisici også kan føre til hudkræft.
Når du køber briller, der tilbyder "100% UV-beskyttelse" betyder det, at brillerne er udstyret med et filter, der blokerer bølgelængder fra 10-400 nm. Når der står UV400, betyder det: Disse solbriller blokerer enhver bølgelængde under 400 nm.
Så hvad er forskellen mellem UV400 og 100% UV-beskyttelse? Ingenting. Det ene er det tekniske udtryk (UV400) og den anden, er en letforståelse beskrivelse af samme feature. Begge par solbriller beskytter dine øjne mod UV-stråler og sikrer, at du kan nyde din dag uden at bekymre dig om at skade dine hornhinder. Som tidligere nævnt har dette meget lidt at gøre med hvor mørk, solbrillerne er. På samme måde som solcreme, kan selv næsten gennemsigtige briller tilbyde fuld UV-beskyttelse. De blokerer nemlig også for lysbølger, vi ikke kan se.
UV-stråler er tilstede hele året. Når du er iført solbriller, der giver 100% UV-beskyttelse (UV400), kan du nemt reducere risikoen for at udvikle flere alvorlige øjenlidelser.
Lad os træde ind i mørket. Når du kniber øjnene samme, opstår der riller ved øjenkrogene og langs næseryggen. Gør du dette ofte og over længere tid, risikerer du ikke bare at udvikle permanente rynker (kragefødder), men også at få lyse striber der, hvor huden folder.
Mørke solbriller gør det nemmere for musklerne omkring dine øjne at slappe af. Så kan du komme gennem dagen uden at anstrenge ansigtet unødvendigt. Måske er dette netop årsagen til, at folk med mørke solbriller ser mere afslappede og selvsikre ud, når de står ved siden af venner, der kniber øjnene sammen.
Men der er også fare på færde. Mange mennesker tror, at mørkere solbriller giver bedre UV-beskyttelse. Det er simpelthen ikke tilfældet. Der er prisvenlige (lad os kalde dem, hvad de er: billige) solbriller, der dæmper lysstyrken, men ikke blokerer de usynlige UV-stråler. Disse solbriller kan faktisk være farlige. Hvorfor? Dine øjne tilpasser sig mørket ved at åbne pupillerne, så der lukkes mere lys ind. Hvis dine solbriller udelukkende dæmper lysstyrken, vil de forstørrrede pupiller lade langt mere UV-stråling komme ind i dine øjne, end hvis du slet ikke havde solbriller på. Grå stær, makuladegeneration og endda udviklingen af okulært melanom – en sjælden form for kræft – forekommer mere hyppigt, hvis dine pupiller er udvidede og UV-stråler frit kan trænge ind i dine øjne. Det er derfor vigtigt at kende forskellen og have kendskab til hvilke bølgelængder, dine solbriller blokerer for. Alle de solbriller vi sælger, er klassificerede UV400. Dette betyder, at de beskytter mod 100% af UV-spektret - uanset, om de har mærke eller lyse brilleglas.
For maksimal beskyttelse der både forhindrer rynker og UV-skader på dine øjne og huden omkring øjnene, er polariserede UV400 wraparound-solbriller vejen frem. Solbriller beskytter dig kun mod det lys, der kommer ind gennem glasset. Dette betyder at eventuelle bølger, kan snige sig ind fra siden, over- eller under dine solbriller, vil ramme både øjne og den sarte hud omkring øjnene direkte. 5-10% af alle tilfælde af hudkræft starter omkring øjnene.
For meget mere om solbriller, kan du læse vores ultimative guide til solbriller.
Er du klar til at købe solbriller med den helt rigtige beskyttelse? Så kan du se hele vores sortiment her.