Uanset om du er på vej til stranden, en vandretur eller arbejdet, så er det lige så vigtigt at beskytte dine øjne mod solens skadelige stråler, som det er at beskytte din hud.
Da du var barn, blev du så smurt ind i et lag solcreme? Igen og igen, hver gang du kom op af poolen.
Det er ikke så overraskende… men hun havde ret.
At beskytte sig selv mod solens skadelige UV-stråler er den bedste måde at sænke risikoen for hudkræft og tidlig aldring af huden. Men beskyttelse mod solen findes ikke kun som creme.
Det er ikke bare et godt look... solbriller er en af de vigtigste måder, du kan beskytte dig selv mod skadelig UV. Det kan være svært at vælge et par online. Men med den rette forståelse af hvad, du skal holde øje med, går der ikke lang tid, før du får et klarer syn på verden.
Før du vælger mellem aviator solbriller, browlines og clip-on solbriller, så lad os se på den vigtigste grund til at have solbriller på: Beskyttelse mod solen.
Solen frigiver energi i mange former. Men det er de ultraviolette (UVA + UVB) stråler, vi skal beskytte os mod.
Med et konstant mindskende ozonlag (tak, klimaændringer) når mere og mere UVA- og UVB-stråling ned til Jordens overflade. Strålerne påvirker øjet og kan øge risikoen for grå stær og andre problemer med øjnene som f.eks. blindhed, øjenkræft og sneblindhed (ligesom at blive solskoldet… men på øjet).
Ligesom plastik og aviser bliver gule, når de udsættes for sol i længere tid, kan langvarig soleksponering også fremskynde aldringsprocessen for følsom hud omkring øjet og selve øjelinserne.
Og du troede, det var nok at smøre solcreme på næsen.
Ifølge WHO er sommersolen mest intens mellem 9:00 og 15:00, hvor 75% af hele dagens UV-stråler rammer Jordens overflade. Indregn så spejlende overflader som sne, vand eller motorvejen og så er der risiko for dobbelt så meget stråling.
Beskyt dine øjne med solbriller mellem 9:00 og 15:00.
Husk at solen også er farlig om foråret, efteråret og vinteren. Hav UV-blokerende solbriller og en hat med skygge på, når du er ude i solen. En nem huskeregel er, at jo kortere din skygge er, jo mere skadelig UV bliver du udsat for.
Men lad ikke en overskygget dag narre dig. UV-stråler er stædige og kan gå igennem skyer.
Læs altid beskrivelsen, når du shopper solbriller med UV-beskyttelse og køb et par, der blokerer 99-100% af alle UVA- og UVB-stråler. Husk på, at UV-blokering ikke betyder, de er polariserede. Polariserede solbriller bliver beskrevet som polariserede.
Hvad betyder UV400-beskyttelse? Det betyder, at de blokerer UV-stråler, der er mindre end eller lig med 400 nanometer lange. Alle UV-stråler (UVA, UVB og UVC) er kortere end eller lig med 400 nm og bliver blokeret af linserne.
Tænk på UV400 som fuld beskyttelse mod al solens UV-stråling.
Er solbriller med 100% UVA-/UVB-beskyttelse bedre end dem med UV400-beskyttelse? Nej, du er lige godt beskyttet med begge par. Begge blokerer skadelig UVA- og UVB-stråling og giver den beskyttelse, dine øjne har brug for.
UV-stråler når frem til dine øjne fra flere vinkler… ikke kun forfra. Hav det i tankerne, når du vælger mellem wraparound solbriller og nogle med små runde linser.
På trods af, hvad mange reklamer påstår, har følgende ikke nogen betydning ift. UV-beskyttelse:
Vi danskere venter hele året på de længere dage, vores alt for korte sommer byder på… og så kniber vi øjnene sammen, fordi vi glemte, hvor blændende sollys kan være.
Med polariserede linser kan du godt nok slippe for at knibe øjnene sammen, men de beskytter ikke mod UV-stråler. Mindskning af genskær og UV-beskyttelse er to forskellige ting, man kan tilføje til et par solbriller. Læs beskrivelsen for at sikre dig, at dit næste par har begge dele.
Hvad er polariserede solbriller?
Polariserede solbriller har, som du nok har gættet, polariseret glas. De tilføjer endnu et lag beskyttelse til dine øjne ved at mindske genskær fra lys, der reflekteres fra horisontale overflader.
Solbriller med polarisering er især dejlige at have på, når man er udenfor tæt på vand eller sne og når man kører på en dag med sne eller skarpt sollys.
Hvordan virker polariserede solbriller?
VI er ikke fysikere, men vi ved, at lys normalt spredes i forskellige vinkler, når det reflekteres fra en genstands overflade. Det sker, når genstande har en ujævn overflade.
Hvis overfladen er jævn – som motorvejen foran dig, stranden på en rolig dag eller glasset på en forrude – så reflekteres lys i én vinkel… den, der går direkte ind i dine øjne.
Det er hvad genskær er. Det var dagens undervisning, kom godt hjem!
Polariserede solbriller har linser, der er behandlet med et særligt kemikalie, som filtrerer lys ved at skabe lodrette åbninger. Det betyder, at kun lysstråler, der går lodret mod dine øjne, kan komme igennem.
Tænk på kemikaliet og dets molekyler som persienner. De tillader kun lys, der går igennem lamellerne, at blive set. Alt andet lys bliver blokeret.
Polariserede linser gør det samme... men lodret. Lodret lys når frem til dine øjne, mens vandrette lysbølger – genskær – bliver blokeret. Det gør, at alt du ser med polariserede solbriller er en smule mørkere end normalt, men detaljer bliver nemmere at se og mere tydelige.
Ligesom risikoen for sol-forskyldt øjenskade er større på visse tidspunkter, varierer risikoen for genskær også.
Vand, sne og biler kan reflektere lys ind i dine øjne og, eftersom reflekteret UV kan skade huden og øjnene lige så meget som direkte UV, fungere som en dobbelt dosis af skadelige stråler. I European Code Against Cancer advares det, at sne reflekterer op til 85% af UV og vand 5-10%.
Polariserede solbriller kan gøre det sværere at se billeder på LCD-skærme som din smartphone, instrumentbrættet i din bil eller en ATM. Ikke et stort problem, medmindre du sidder i et fly og gerne vil kunne se skærmene tydeligt. På vegne af alle passagerer: Tag solbrillerne af.
Ligesom når man leder efter solbriller med UV-beskyttelse, er det vigtigt at læse beskrivelsen.
I tilfælde af, at det ikke er helt tydeligt endnu… de bedste solbriller til mænd er dem, der giver fuld beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler og mindsker genskær med polariserede linser.
Nu hvor du ved, hvad du skal være på udkig efter, er det tid til at se på hvilket design, der passer bedst til dig.
Det er ikke lige så nemt at shoppe solbriller online som på Strøget eller i storcentret, hvor du kan prøve en million forskellige par.
Vi spurgte makeupartist og stylist Cianne Denize til råds omkring det at vælge det rigtige par solbriller til de fire hovedkategorier indenfor ansigtsformer – kvadratisk, oval, rund og hjerteformet – uden at prøve solbrillerne på.
Hvad er en oval ansigtsform? “Et ovalt ansigt er hvor længden er længere end bredden på kindbenene. Den her fyr har også en bredere pande i forhold hans kæbelinje.”
Solbriller til en oval ansigtsform “Det er en godt afbalanceret ansigtsform og ser godt ud med de fleste solbrilledesigns.
Det bedste par fremhæver det bedste i dit ansigt og nedtoner det mindre gode. Det betyder, at fyre med et ovalt ansigt bør tilføje vinkler til de bløde kurver.
Shop solbriller, der er geometriske, rektangulære eller en smule kvadratiske som aviator solbriller.”
Hvad er en kvadratisk ansigtsform? “Den kvadratiske ansigtsform er kendetegnet ved en stærk kæbelinje og tydelige kindben.”
Solbriller til en kvadratisk ansigtsform “Når du leder efter solbriller til et kvadratisk ansigt, så vælg runde stel for at blødgøre dine fremtrædende særpræg. Vær på udkig efter dråbeformede eller runde linser.
Solbriller med tynde stel, f.eks. dem lavet af metal, får ens ansigt til at se blødere ud, uden at miste maskuliniteten et kvadratisk ansigt udstråler.
Undgå kvadratiske eller rektangulære former, da de kan få dit hoved til at se kort ud ved at fremhæve vinklerne i dit ansigt. Og ingen har lyst til at have et kort hoved.”
Hvad er en rund ansigtsform? “Mænd med et rundt ansigt har meget til fælles med det ovale. Det er kendetegnet ved bløde linjer og en let buet kæbelinje og øjenbrynslinje.
Kindbenene er typisk større og den lille pande er næsten symmetrisk i forhold til kæbelinjen.”
Solbriller til en rund ansigtsform “Gå efter vinkler! Nøglen til solbriller til mænd med runde ansigter er at få ansigtet til at se længere ud.
Hvis du har en rund ansigtsform, så bryder rektangulære og kvadratiske stel blødheden, slanker kinderne og hjælper dit ansigt med at se tyndere og længere ud.
Vinklede og geometriske solbriller tilføjer skarpe linjer for at skabe balance mellem de runde kurver i dit ansigt og de rene linjer i stellet. For mænd kan tykkere stel desuden tilføje bredde.
Tonede solbriller til mænd giver også et indtryk af, at ansigtet er længere.
Undgå runde solbriller eller ethvert par, der fremhæver det runde og kurvede i dit ansigt.”
Hvad er et hjerteformet ansigt? “Mænd med hjerteformede ansigter har brede pander og øjenbryn sammenlignet med deres kindben og spidse hager.
Nogle stylister anser det for at være den mest alsidige af alle ansigtsformer, men jeg synes, ovale ansigtsformer er lige så nemme at finde solbriller til.”
Solbriller til et hjerteformet ansigt “Mænd velsignede med et hjerteformet ansigt ser bedst ud med mellemstore solbriller, der skaber balance mellem den lille hage og den store pande og øjenbryn.
Aviator solbriller ser fremragende ud og har en bredere nedre halvdel, der skaber balance med hagens bredde.
Jeg anbefaler at undgå mørkere farver, fordi de skærer i ansigtets linjer. Vælg i stedet kantløse eller lyse stel. Hvis du ikke kan lide den kantløse slags, så vælg i stedet et tyndt metalstel.
Og køb ikke runde solbriller, da de trækker opmærksomheden mod panden og får den til at se større ud.”
Hvad sker der, når ens ansigt har en egenskab, man ikke er super glad for?
Vi spurgte Cianne Denize om de stiltips, hun har brugt til alt fra Netflix-serier til magasiner.
Selvom nuancen og farven af glasset i dine solbriller ikke er lige så vigtigt som UV-beskyttelse eller polarisering, så har farven, du vælger, stadig betydning for hvor meget synligt lys, der når frem til dine øjne og hvor godt, du kan se andre farver.
Mørke farver – grå og brun – er fremragende til hverdagsaktiviteter. Jo mørkere linserne er, jo bedre mindskes øjebelastning i lyse omgivelser.
Lyse farver – gul, orange og rosa – egner sig bedst til mellemhøje eller lave lysniveauer og findes ofte i wraparound solbriller og andre sportssolbriller til mænd.
Hvor mange af os kan ærligt sige, at vi aldrig har åndet på vores solbriller og gnubbet dem med vores trøje?
Det kan godt ske, det fjerner smudset… men der er øget risiko for at ridse glasset.
Køkkenrulle eller en serviet er ikke bedre. De er begge to i princippet træ, så de har ru overflader og gør, at dine solbriller bliver mere støvede, end da du startede.
Den bedste måde at rengøre solbriller...
Øh, det her er lidt akavet. Når dine solbriller er ridsede, så er der desværre ikke noget at gøre ved det.
Følg rengøringsinstrukserne ovenfor med dit næste par for at mindske risikoen for ridser.
Den vigtigste faktor, når du shopper solbriller til mænd, er, om de giver 100% UV-beskyttelse.
Læs beskrivelsen. Hvis de giver den beskyttelse og de polariserede linser, du er ude efter, så er den høje eller lave pris nok på grund af mærket, materialet eller andre designvalg.
Clip-on solbriller er alletiders for dem, der bruger briller med styrke eller har nogle favoritter, der blokerer blåt lys.
Så længe dine clip-on solbriller giver 100% UV-beskyttelse og polarisering, er alt godt.
For mænd bør det øverste af stellet følge ens øjenbryn. For meget øjenbryn over dine solbriller kan få dig til at se konstant overrasket ud.
Hvis du står på ski eller vandski, spiller golf, fisker, dyrker udendørssport, cykler eller kører, så bør du overveje at få et par polariserede solbriller.
Når det gælder synsevnen kan genskær være både irriterende og farligt. Der er farligt, når lys fra bilen foran dig stikker dig i øjnene.
Eftersom mange solbriller til mænd har polariseret glas, er det ikke et spørgsmål om at vælge imellem UV-beskyttelse og mindskning af genskær. Og med utallige designs at vælge imellem, er det en endnu nemmere beslutning at træffe.
Hvis du har haft det samme par solbriller på i årevis, så tænker du måske, om de stadig kan beskytte dig mod skadelig UV.
Forskningen giver ikke et klart, direkte svar. Hvis du købte dem med 100% UV-beskyttelse, kan du kun finde ud af, om de stadig virker, ved at tage dem med til en brillebutik og få dem testet.
Eller… spar dig selv besværet og få et nyt par for at være på den sikre side.
Hvis vigtigheden af at beskytte dine øjne mod skadeligt ultraviolet lys ikke er oplagt nu… så har du brug for nye briller.
På den ene side viser forskning, at dem, der er bliver udsat for mere lys om morgenen har det med at sove bedre end dem, der ikke gør. Det er fordi sollys hjælper med at stille kroppens naturlige, indre ur og regulere søvn.
Forskning antyder, at det er en god ide ikke at have solbriller på før omkring kl. 9 om morgenen… medmindre du stirrer på solen eller befinder dig i ekstremt lyse omgivelser med meget genskær.