Og at tilpasse sig er at trives
Vores klart mest populære serie af ure, Dante, får sig lidt af et ansigtsløft. Vi justerer regelmæssigt vores design baseret på kundefeedback, æstetiske designprincipper og udvikling inden for fremstillingsteknologier.
Vi redesignede viserne, for at få dem til at skille sig bedre ud mod de udsatte bevægelser, og balancerede urskivens layout for at give klarere synlighed og gøre uret lettere at læse. Vi gjorde kronen mere kantet, hvilket giver den en stærk æstetik, der passer til den overordnede stil. Det gør det nemmere at bruge, og vi gav tilmed rammen nogle dybere og dristigere tal. Vi tilføjede “Dansk Design” med små bogstaver ved klokken 6 og lancerer flere nye farvekombinationer. Uret kommer også med længere stropper for en mere tilpasselig pasform.
Mens vi forbereder os på ankomsten af de nye ure, tænkte vi, at det ville være en god idé at undersøge, hvordan (og endnu vigtigere hvorfor) vi designede originalen.
Hvorfor vi bruger armbåndsure
Hvis du tænker på typiske accessories til mænd, vil et ur være øverst på listen. De er blevet omdrejningspunktet i mange styles, men det var først for lidt over et århundrede siden, at vi overhovedet bar dem.
Elizabeth I af England havde efter sigende et armbånd på med et fungerende ‘ur’ så langt tilbage som i det 16. århundrede, men indtil vi begyndte at bruge dem til at koordinere angreb under den første verdenskrig, blev armbåndsure kun båret af det kvindelige køn. Mænd havde lommeure.
Det første Quartz armbåndsur kom på markedet i 1969, hvilket gjorde deres rotation mere pålidelige, mere præcise og en hel del billigere end mekaniske ure. Mekaniske bevægelser var forholdsvis store, tunge, dyre og mindre præcise. Så game over for dem, ikke? Ikke helt.
For det første er Quartz rotationer ikke særlig flotte at se på. De fleste af os har flere ure, og gennem årene er vi blevet lidt for bekendt med følelsen af at tage et ur ud af sin æske, for blot at opdage, at det er gået død for batteri. I denne bæredygtige tid er ideen om at blive batteri-fri, hvor muligt, også en attraktiv ide. Mens nogle ser mod fremtiden for at få ideer til forbedring, ligger svaret i dette tilfælde ved at gå tilbage til klassikeren.
I 1760 ønskede urmager André Charles Caron at vise sine kunder det komplicerede ved sit urværk, så han fjernede urskiven på et af sine lommeure og på den måde afslørede den fascinerende rytme i dets kerne. Hans kunder var forbløffede. Han indså også, at ved at fjerne denne og andre metaldele, der skulle skjule urværket, kunne han gøre sine ure lettere og tyndere end nogen af sine konkurrenter. Skeleturet blev født.
Må han herske længe
Dante er inspireret af vores ønske om at bevæge sig væk fra batteriet, mens vi kombinerer klassisk håndværk med moderne æstetik. Vi fandt den perfekte balance i et ur, der bruger din bevægelse som sin strømkilde og blotter sin roterende kerne, samtidig med at urskiven er let læselig.
Alle accessories, vi laver, starter med en briefing - et internt dokument, der beskriver, hvorfor vi ønsker at lave en bestemt vare. Kvalitets skeleture er ofte temmelig dyre og dem, der er til at betale, er upålidelige eller lavet af sjuskede materialer. Det ønskede vi at ændre på ved at lave et ur, der maksimerer forholdet mellem kvalitet og pris. Det betød, at vi skulle gennemgå alt fra materialer til bevægelser til overfladebehandlinger med et objektivt sæt øjne, og undersøge, hvor vi får størst værdi for pengene på alle fronter.
Designet af et skeletur starter med dets bevægelse. Ved at undersøge flere urproducenter fandt vi den perfekte blanding af overkommelig pris og nøjagtighed i Seagull ST1646, et urværk kendt for sin pålidelighed. Vores designere skitserede ideer, der afslørede de mest aktive dele af bevægelsen - balancehjulet, hovedfjederen og gear - mens de gav sig i kast med de mindre attraktive smykker, eksempelvis den snoede pind. Dette gav os også en fin lille plads til at vise Seizmont-logoet.
Det kan tage lang tid at få det rigtigt
For hver gentagelse af processen rykkede vi tættere på noget, vi var tilfredse med. Det bedste design sendte vi derefter til flere producenter for at få prøver. Ikke alene har vi stresstestet disse prøver, men vi brugte dem til at vælge den mest holdbare og mest attraktive overfladefarve. PVD-belægning på rustfrit stål af kirurgisk kvalitet viste sig at være den stærkeste og mest æstetiske kombination, og når det blev udført i industriel skala, skabte det en bemærkelsesværdig, overkommelig og holdbar urkasse.
Beslutningen om, hvorvidt rotoren (vægten på bagsiden, der holder dit ur i gang, når du svinger armen) skal blottes, var også en interessant diskussion. På den ene side ser du det sjældent, når det sidder på din arm, så hvorfor ville du blotte den. En glaskasse er dyrere end en simpel rustfri stålbagside, og det er nemmere at holde vand ude med en solid plade. På den anden side, for dem, der er interesseret i, hvordan automatiske mekaniske ure fungerer (hvilket gælder for de fleste af os, der går efter skeleture), er rotoren, fjederen og gearene bagpå lige så fascinerende som fronten. Men hvis du har til hensigt at afsløre dem, må du hellere sørge for, at de ser godt ud. Og det gør de.
Den endelige beslutning, der skulle tages var mineralglas vs. safirkrystal. Vores oprindelige design krævede mineralglas, men da vi så, hvor stærkt vi kunne gøre resten af uret med kirurgisk rustfrit stål og højkvalitets PVD-belægning, gav det kun mening at sikre, at krystallen fulgte med, så hele uret var ridse- og pletbestandigt hele vejen igennem. Safirglas er meget stærkere end mineralglas, og selvom det hævede prisen lidt, endte vi med et ur, vi virkelig er stolte af, og et ur, der er tilgængeligt for alle.