Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 29 kr - Gratis over 499 kr-
Kontakt os

Sådan pakker du til en forretningsrejse

For at finde de bedste tips, tricks og råd til den forretningsrejsende har vi fundet tre fyre, som tilsammen har milevis af erfaring. Lær af deres erfaringer og brug mindre tid på at pakke og en smule mere på den der præsentation, du arbejder på...

Det er ikke nemt at pakke til en forretningsrejse. Der er frygten for at pakke for meget som en nybegynder og den konstante bekymring om, at du har glemt noget.

Det er nemt at overse noget vigtigt, når man også skal pakke alt sit arbejdsgrej. Når man skal huske bærbaren, dokumenterne og den fede præsentation, man har brugt så lang tid på… hvem kan så være sikker på at huske mobilladeren og rent undertøj?

Vi har lavet den her guide, fordi vi ved at forretningsrejser kan være anstrengende. Uanset om det er første gang og du har et billigt sæde eller om du flyver på første klasse og har gjort det mange gange, så er evnen til at pakke effektivt noget, der altid kan forbedres.

1 Sådan pakker du til en forretningsrejse1.1 4-3-2-2 kombinationen1.2 Rul & smut1.3 Klæd dig på med plads i tankerne1.4 Sådan folder & pakker du en jakke1.5 Sådan folder du en skjorte til rejse1.6 Sådan ruller du en skjorte til rejse1.7 10 rejsetips fra eksperter1.8 Shop for at blive rejseklar

4-3-2-2 Kombinationen

Softwareudvikler og nu markedsføringsspecialist Nicklas Mortensen anbefaler at pakke en alsidig garderobe, der kan sættes sammen til både formelle og casual business outfits.

“4-3-2-2 kombinationen er altid mit første valg, når der skal pakkes – 4 skjorter, 3 par bukser, 2 blazere og 2 par sko. Det er ikke for meget og giver stadig en bred vifte af muligheder for styling.”

Ikke det mest spændende valg, men Nicklas anbefaler “to par sorte bukser og et par kaki. Sort passer til alt og giver følelsen af, at du har mange muligheder uden at pakke meget. Et par kaki-bukser passer godt sammen med en blå skjorte og giver liv til ethvert look efter en dag i sort.

Mht. skjorter, så pakker jeg altid to hvide, en blå og en mønstret. Hvid er pænt sikker og jeg sikrer mig, at den mønstrede skjorte fungerer godt med mine bukser og blazere (en grå og en mørkeblå). Jeg er fan af at have en dobbeltradet blazer og en med to knapper.”

Intet outfit er komplet uden de rigtige sko og Nicklas pakker med alsidighed i tankerne. “Et par brune og et par sorte. Bæltet jeg pakker er brunt på den ene side og sort på den anden. Nemmere end at pakke to forskellige bælter.”

Udover alle de absolut nødvendige ting – computertaske i læder, lader, hovedtelefoner og solbriller – finder han også plads til accessories i taskens små rum. “Den bedste måde at holde liv i sine outfits på under en rejse er afveksling. Jeg pakker 4-5 lommeklude, to par manchetknapper og 4-5 slips. Jeg har to slipsenåle (en guld og en sølv) for at kunne matche metaller. Det er nemt at lave en liste og planlægge dine outfits til hver dag, men du føler dig mere som dig selv, hvis du har en smule frihed, når du klæder dig på.”

Rejs aldrig uden: “Den ene ting jeg ikke kan rejse uden er min tøjdamper. Man ved aldrig, hvor godt strygejernet er på hotellet og der findes ikke en måde at pakke på, som garanterer en krølfri skjorte.”

Pak fladt eller rul: “Jeg pakker altid fladt, bare for bekvemmelighedens skyld, og sorterer taskens indhold i lag. Skoene er altid i poser, så de ikke sviner tøjet til.”

Bedste råd til nye forretningsrejsende: “Pak natten før og tag noget komfortabelt på til flyveturen. Mange skræddere laver jakkesæt (kendt som super-stretch eller rejsejakkesæt) med elastan. Det er en alletiders investering og dit outfit er godt som nyt, når du ankommer. …og krøller ikke, når du bliver nødt til at sidde ned i timevis.

Hvis du rejser meget, så tag en snak med din bank om et Mastercard med priority pass. Det giver gratis adgang til loungen i mange lufthavne og gør ventetiden nemmere.”

Rul & Smut

Brett Snyder, analytiker i flybranchen og formand for Cranky Flier og Cranky Concierge, mener at en duffeltaske er den bedste måde at rejse på. “Jeg tager altid en duffeltaske med i stedet for en rulletaske, fordi den er nemmere at finde plads til på flyet. Den eneste ulempe er, at jeg bliver nødt til at bære den over min skulder. Uden check-in bagage sparer jeg værdifuld tid efter ankomst… det er det værd.

Jeg sørger altid for at pakke mindst to par bukser og to skjorter, og jeg dobbelttjekker at de alle matcher, før jeg pakker dem. Jeg pakker ét bælte og ét par sko.

I min computertaske opbevarer jeg min mobillader, laderen til min bærbar, kuglepenne og medicin. Så ved jeg, hvor de er og jeg kan hurtigt få fat på dem, så jeg kan arbejde på flyet eller i flyterminalen.”

Rejs aldrig uden: “Når jeg rejser har jeg lange bukser på med sko, bælte og en sweater. Fordi jeg har et business outfit på allerede, slipper jeg for at pakke mere, så tasken er så lille og let som muligt.

Strygefri skjorter er Guds gave til forretningsrejsende. Men det første, du gør, når du når frem til hotellet bør være at hænge ting op og stryge alt, der har brug for det. Du har ikke lyst til at stryge en skjorte kl. 7:30, når du har et møde kl. 8.”

Pak fladt eller rul: “Normalt, hvis det er en kort forretningsrejse, pakker jeg mit tøj fladt. Hvis jeg er ved at løbe tør for plads, så ruller jeg det for at få plads til det sidste. Jeg lægger bukserne i bunden af tasken, så sko og så alt det andet.”

Bedste råd til nye forretningsrejsende: “Tid er din ven – så tag dig godt af den. Giv dig altid tid nok til uforudsete aflysninger eller forsinkelser. Ankom natten før et møde, hvis det er muligt, så du er udhvilet og klar til næste morgen. Jo mere tid du giver dig selv, jo mindre stresset bliver du.”

Klæd dig på med plads i tankerne

Casper Felskov, assisterende detailchef for et modemærke til mænd, anbefaler at have et komplet outfit på for at spare plads. “Når jeg er på forretningsrejse har jeg en grå blazer på. Stewardesserne hænger den altid for dig, når du stiger omborg på flyet, så du behøver ikke at bekymre dig om krøller. Jeg tager blazeren på, så jeg ikke behøver at pakke den.

I min taske finder du tre skjorter og to par chinos. Jeg ved at de sorte og kaki bukser jeg pakker matcher de hvide og blå skjorter. De komplementerer desuden den grå blazer.

Jeg pakker kun, hvad jeg ved, jeg vil have på. Nogle forretningsrejsende foretrækker at pakke med flere valgmuligheder, jeg foretrækker at planlægge og pakke derefter. Med det i tankerne tager jeg to slips (et ensfarvet og et mønstret) og et par sorte lædersko og et sort læderbælte.

Jeg har ét ur på og pakker endnu et. Noget så simpelt som at udskifte mit ur kan gøre en stor forskel efter at have siddet til møder eller være på rundtur til andre butikker hele dagen.”

Casper foretrækker at springe bagage-køen over og tage direkte til hotellet, når han ankommer. “Lær at pakke med en duffeltaske. Du undgår problemet med forsvunden bagage og det hjælper dig med at lære at pakke strategisk i stedet for at have hele dit skab med på en to-dages forretningsrejse.

Tasken bør matche dit look. Se på den som en måde at fuldende dit outfit – ikke bare et sted at opbevare dine ting. Læder ser altid professionelt ud og bliver kun pænere med tiden på en måde, der giver dig et rejsevant look.”

Rejs aldrig uden: “Jeg rejser altid med en powerbank til min mobil. Hvis noget går galt under rejsen, så får du brug for en mobil til at informere din arbejdsgiver og blive ombooket.”

Pak fladt eller rul: “For mig giver det mere plads i tasken at pakke fladt. Skoene (i en skotaske) i først, derefter accessories, bukser, skjorter, lader til min bærbar, selve bærbaren, mobillader og til sidst min toilettaske. Den sidste ting, der ryger i min taske er min billet og mit pas. Så er de øverst og nemme at få fat på.”

Bedste råd til nye forretningsrejsende: “Måske er det pessimistisk, men antag altid, at noget går galt – enten er toget forsinket og ellers er der kø på vej til lufthavnen.

Tag tidligt i lufthavnen. Jeg ankommer altid to timer før afgang. Og lad heller ikke tiden gå til spilde. Brug tiden til at arbejde eller som en hårdt tiltrængt pause, før forretningsdelen af rejsen begynder.”

Sådan folder & pakker du en jakke

  1. Start med at lægge jakken på en flad overflade.
  2. Flad for at undgå krøller. Du kan bruge en sikkerhedsnål til at sikre, at forsiden og bagsiden følges ad (og forbliver flade). Det er ikke obligatorisk og anbefales ikke på skrøbelige stoffer.
  3. Vend jakken og fold den ene side ind, så den følger sømmen på bagsiden.
  4. Tryk ærmet fladt langs foldelinjen. Sigt efter glat og fladt. Gentag på den anden side.
  5. Din jakke skulle gerne se sådan her ud nu. Fold den nu på midten (start nedefra).
  6. Din foldede jakke eller blazer skulle gerne se nogenlunde sådan her ud nu.
  7. Du er nu klar til at pakke den ned. Husk at hænge den op så snart, du når frem.

Sådan folder du en skjorte til rejse

  1. Start med at lægge skjorten på en flad overflade med knapperne nedad.
  2. Fold den ene side ind, så den følger midten af skjorten.
  3. Tryk ærmet fladt langs foldelinjen. Sigt efter glat og fladt.
  4. Gentag trinnene med den anden side.
  5. Tryk ærmet fladt over det første ærme som på billedet.
  6. Fold skjorten på midten nedefra.
  7. Din foldede skjorte skulle gerne se sådan her ud. Klar til at blive pakket ned! Hæng den op, så snart du når frem til hotellet.

Sådan ruller du en skjorte til rejse

  1. Start med at lægge skjorten på en flad overflade med knapperne nedad.
  2. Fold skjorten på midten ved at føre det ene ærme over til det andet.
  3. Fold begge ærmer som vist på billedet.
  4. Start fra bunden og rul forsigtigt skjorten mod kraven.
  5. Din rullede skjorte skulle gerne se sådan her ud. Klar til tasken. Husk at hænge den op, når du når frem og stryg den om nødvendig.

10 Rejsetips fra eksperter

  1. Undgå så vidt muligt check-in bagage. Invester i en taske, du kan have med på flyet.
  2. Til korte rejser: Pak et jakkesæt og en skjorte til hver dag.
  3. Pak altid et sæt casual tøj og sko. Noget du kan have på, hvis du får brug for hurtigt at smutte forbi McDonald's klokken to om morgenen. Og så er det al pladsen værd at kunne skifte jakkesættet ud med noget komfortabelt efter en lang arbejdsdag.
  4. Hæng og stryg dit tøj, så snart du når frem til hotellet. Test hotellets strygejern på et håndklæde først for at tjekke, om det er beskidt og om det overhovedet virker.
  5. Hvis du har planer om at rejse meget, så hav altid en fuldt udstyret
    toilettaske klar. Komplet med ting i fly-godkendte størrelser. Smid den i din taske og så er du klar.
  6. Pak en taske til vasketøj for at holde rent og beskidt tøj adskilt. Det gør det nemmere at pakke til hjemturen.
  7. Hav altid digitale kopier af dit pas og dine rejsedokumenter på din mobil.
  8. Led efter jakkesæt og
    tøj med elastan designet til rejse. Mange ting er krølfri og tørrer hurtigt, hvis du spilder noget.
  9. Hvis du tager direkte fra flyet til et møde, så gør brug af badeværelset i lufthavnen.
  10. Forlad aldrig hjemmet uden
    fugtighedscreme og læbebalsam. Luften er tør deroppe i... luften.

Shop for at blive rejseklar

TILMELD DIG FOR AT VINDE 3.000 KR

Tilmeld dig og få løbende tips til stil, særlige tilbud og information om nye produkter. Du deltager automatisk i en månedlig lodtrækning, hvor du kan vinde et gavekort på 3.000 kr.

Jeg er opmærksom på Trendhims privatlivspolitik. Afmeld når som helst.